Koncert-CD med Erik Harbo

CDKLASSISK NOV. 2016

I 50 året for hans debut på Det Kongelige Teater udsender cd-klassisk en cd med en række klassiske værker fra koncerter tilbage i tiden. Ved siden af karrieren på teatret deltog Erik Harbo i koncerter i Danmarks Radio, Tivoli og med landsdelsorkestrene. Dette blev til mange koncerter i Tyskland og Slesvig/Holsten samt i kirker rundt om i Danmark.

Sammen med cembalistinden Elfriede Otto fra Lüneburg, pianisterne Friedrich Gürtler, Ole Bendix, Eyvind Møller; Peter Elbæk og Birthe Holst Christensen Radioorkestret; Eyvind Rafn, Per Walther, Mogens Durholm, Lars Frederiksen og Johan Poulsen og deres kolleger i Det Kgl. Kapel, for blot at nævne nogle få samt en række danske organister kom Erik Harbo vidt omkring, når teaterarbejdet tillod det.
74 minutter med optagelser, hvor Dowland – Monteverdi – Händel – Bruhns – Montéclair leverer musikken.
Optagelserne er digitaliserede efter nyeste metoder og viser Erik Harbo i koncertrepertoiret.
Det er nu 40 år siden, at Erik Harbo udsendte sin første lp med danske sange og viser. Den fulgtes af otte andre udgivelser. Mange af disse optagelser findes på de fire cd’er Erik Harbo har udsendt på cd-klassisk siden 2011. Erik Harbo kan også høres på en række danske operaindspilninger som Siddharta og Lulu.

Pressen skrevet pænt om mange af koncerterne.

Bl.a. om Pan og Sirinx noteres i Roskilde Tidende at det var ”Herlig barokmusik” og om Erik Harbo …”man kunne nævne et utal af fine detaljer, men må nøjes med at sige, at man simpelthen overgav sig. Harbo præsterede fint de forskellige udtryksmæssige skift, som spændte fra det vemodige til det muntre og til sidst triumferende”… Samme værk i Lüneburg Hamburger Nactrichten Hamburg …“Erik Harbo gestaltede lyrisch/zärtlich und nach Bedarf dramatisch herb“…

Om Bruhnskantaten Jauchzet dem Herren, Flensborg Avis …“Die markante Stimme wechselte mit begleiteten Instrumentalpassagen klanglich bis ins Kleinste erfüllt, tiefempfunden ab. Hier zeigte sich das klangfrohe Timbre dieser Stimme“…