Der er et land

Ny cd med sange til den generation, der holder af Danske sange
Genforening og befrielse

Erik Harbo udsender hermed sin 6. cd under titlen Genforening og Befrielse. I 40-året for Danmarks befrielse udgav han en lp med titlen En lærke letted med forfatteren og teatermanden Jens Louis Petersen som producer. Denne skrev en  stor kronik om 40-året og fortalte om, hvordan Lauritz Melchior i de første dage af september 1939 ved verdenskrigens udbrud kom brusende ind i HMVs udsalg på Købmagergade og forkyndte “Nu skal her synges DANSK”, og det blev der bl.a. sammen med Studentersangerne. I 40-året var der ikke så mange der sang, men Erik Harbo havde fat på alle de fine gode sange fra tiden, og som man stadig huskede på dette tidspunkt.

Der er et land

Nu kan man fejre 100-året for Genforeningen og 75-året for Danmarks befrielse den 5. maj, og det er det Erik Harbo gør med denne cd.
Her er 30 sange og cd`en er delt op i en række naturlige afsnit, der selvfølgelig omfatter Danmark og Genforeningen, Danmarks besættelse, Sange fra ensomme stunder og endelig Befrielsen og dertil de kendte danske sange, som Erik Harbo gennem årene har sunget overalt i landet, ofte til eget guitar-akkompagnement eller sammen med kendte musikere. Den blå anemone fra 1943 med den geniale melodi af Egil Harder fra 1954, er en central sang på cd’en sammen med En lærke letted og frihedssangen En vinter lang og mørk og hård.
Dertil kommer de sønderjyske sange, Grundtvigs folkevisepastiche af Jeg gik mig ud en sommerdag, med ordene ”Flyv fra Øresund til Dannevirke” som en hilsen til sønderjyderne i 1847, og Johan Ottosens hilsen til københavnerne i 1890 ved sønderjydernes besøg i Studenterforeningen Det haver så nyeligen regnet.
Senere den 9. april 1940 skrev Otto Gelsted om De mørke fugle fløj og Morten Nielsen det kendte digt i 1944 Det mørkner i vort år.
De store flotte hyldestsange til konge, flag og fædreland med Seedorffs Der rider en konge (tænk på billedet af den ridende konge på Genforeningsdagen 1920) og den glansfuldt klingende Et flag er smukkest i modvind af Poul Sørensen er selvfølgelig også med, sammen med de stille sange af Halfdan Rasmussen Men det bliver atter stille – et digt kaldt ”Længsel”, og Kaj Munks længselsdigt Der skinner et lys fra en stjerne.
Et par af Erik Harbos yndlingssange Sig nærmer tiden af St. St. Blicher og Her vil ties af Hans Adolph Brorson til et stille guitarakkompagnement slutter cd’en sammen med sangene fra 5. maj En lærke letted og Frihedssangen.

Indhold


1 Danmark, land og sprog

Hvor smiler fager den danske kyst – J.V. Jensen 1925/Oluf Ring 1935 [ELL- PMK] 3:20

Kær est du fødeland – St. St. Blicher1814/Oluf Ring 1922 [SSB – PW,ER,JP] 5:58

Det var en sommermorgen – N.F.S. Grundtvig1850/Peter Heise] [PO] 2.51

Moders navn – N.F.S. Grundtvig1837/ H. Rung 1846 [PO] 4:04

Der er et land – Mogens Lorentzen 1937/Knudåge Riisager 1939 [ELL] 2:13

Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – N.F.S. Grundtvig 1847/Folkemel. [PO] 3:23

2 Danmark og genforeningen

Det lyder som et eventyr – H. Pontoppidan1918/Th. Laub 1919 [PO-BH] 2.30

Jeg ser de bøgelyse øer – L.C.Nielsen 1901/Thorvald Aagaard 1931 [PO] 1:47

Vort modersmål er dejligt – E. Lembcke 1870/Folkemelodi [ELL] 2:46

For en fremmed barskt og fattigt – E.A.Jensen 1922/ Ernst Kiørboe 1922 [ELL- PMK] 2:10

Det haver så nyligen regnet – J. Ottosen 1890/Dansk folkemelodi [ELL] 2:57

Så bittert var mit hjerte – H. Rode/1920/Carl Nielsen 1920 DR-Underholdningsorkester dir. Henning Wellejus 3:39

3 Danmarks besættelse

De mørke fugle fløj, (den 9. april) – O. Gelsted 1940/Karl Clausen 1943 [ELL- PMK] 1:38

Der rider en konge – H.H. Seedorff Pedersen 1939/J. Hye-Knudsen 1940 [ELL- EM] 2:18

Det mørkner i vort år – Morten Nielsen 1944/Otto Mortensen 1951 [ELL- PMK] 1:11

Et flag er smukkest i modvind – Poul Sørensen 1940/Emil Reesen 1940 [ELL- EM] 2:18

Der skinner et lys – Kaj Munk 1940/Poul Hamburger 1951 [PO] 1:31

Men det blir atter stille – Halfdan Rasmussen 1944/P. Hamburger 1951 [ELL] 2:00

Altid frejdig – Chr. Richardt 1867/C.E.F. Weyse 1838 [ELL- EM] 1:17

4 Danmark fra hav til hav

Der dukker af disen – Jeppe Aakjær 1905/Carl Nielsen 1917 [JAa] 2:34

I de grønne skove -Johs. V. Jensen 1929/Sv. Erik Tarp [POT- PW,ER,JP] 2:04

De bygger høfder – Kaj Munk 1943/Bernhard Christensen 1952 [ELL- EM] 1:56

Her har hjertet hjemme – Otto Gelsted 1940/Sv. E.Tarp 1940 Danmark [ELL- PMK] 1:39

5 I ensomme stunder

Sig nærmer tiden – St. St. Blicher1814/ Oluf Ring 1922 [PO] 3:17

Her vil ties – Hans Adolph Brorson1765/A.P. Berggreen 1854 [PO] 4:56

Kirkeklokke ej til hovedstæder – N.F.S. Grundtvig1845/H. Rung 1853 [G1] 2:35

Hvad var det dog der skete (Den blå anemone) – Kaj Munk 1943/E. Harder 1954 [ELL]2:44

6 Endelig frie

En lærke letted (Danmark frit) – Mads Nielsen 1945/Math. Christensen 1945 [ELL-PMK]2:17

En vinter lang og mørk og hård (Frihedssangen) – Sven M. Kristensen 1945/Knudåge Riisager 1945 [ELL-EM] 1:50

Sommerens toner er lagt i mit sind (Danmarks-sang) – Marianne Berg/ E. Harbo 2015 [DS-BH]

Forkortelserne i skarp parentes henviser til følgende lp’er
Danske viser og sange 1976 [DS]
Erik Harbo synger Jeppe Aakjær 1980 [JAa]
Du danske sommer 1981 [DDS]
Kær est du fødeland, St. St.Blicher [SSB]
N.F.S. Grundtvig: Den signede dag 1983 [G1]
En lærke letted 1985 [ELL]
Erik Harbo synger danske sange 2011[DS]
Privatoptagelse: [PO]
Privatoptagelser Tivoli 1977-81[POT]
Danske viser 2011 [DV]

Medvirkende: Per Walther: PW, Eyvind Rafn: ER, Johan Poulsen: JP, Ejvind Møller: EM, Friedrich Gürtler: FG og Bente Harbo: BH, Pro Musica kvartetten: PMK