Rejselyst
Forord: Knud Sørensen. Udgivet af Blicher-Selskabet og Olufsen Bøger
Erik Harbo opfordrer i sin nye bog Rejselyst læserne til at læse Blicher lidt mere bredt og ikke blot læse de fem kendteste noveller.
Han følger i denne bog Blicher på vandring med og uden støvler (forsiden) gennem digterens forunderlige novelleverden – hvor rejser spillede en stor rolle.
Selv kom digteren ikke meget ud at rejse, men desto mere rejste han i fantasien, ikke mindst i det, som man har kaldt de eksotiske noveller.
Bogen slutter med Blichers sidste rejse i 1843 Min Ørejse fra Horsens til Langeland, kommenteret og gennemfotograferet af Erik Harbo.
Den gamle digter har øje for helt andre ting end den almindelige
rejsende.
Frøkenen fra Hald
Frøkenen fra Hald udgivet i 2008 på Gyldendal.
I bogen skildres Blichers barndomsveninde Charlotte Amalie Schinkel fra Hald Hovedgaard. Bogen omtaltes som et vigtig skridt i den nyere Blicher-forskningen
St. St.Blicher og Himmelbjerget
St. St.Blicher og Himmelbjerget. Himmelbjergfesternes historie. Udgivet 150 året 1999 for Danmarks Grundlov, en grundlov som Blichers artikler og hans Himmelbjergmøder i hans sidste leveår var med til at bringe for dagen.
Jeppe Aakjær 150 år 1866-2016
En ny lidt alternativ bog om Aakjær. Han var en af de helt store digtere i
første halvdel af det 20. årh. Vi behøver blot at sige sange og viser, som alle kender og synger endnu – vi taler om heden og hvem der ville beskytte den – vi taler om de fattiges og undertryktes kår, og vi ved, hvem der støttede dem helhjertet.
Navnet er Jeppe Aakjær og i bogen skrives der om hans liv og gerning,
ikke mindst på hans gård Jenle i Salling, om hans hustru Nanna og hans
datter Solvejg, om hans store forbillede Blicher og det arbejde han gjorde
for at udbrede denne digters ry.
Der skrives især om hans poesi, og hvem er nærmere til det end en sanger,
der har sunget hans sange hele livet – operasangeren Erik Harbo, der ud over en stor karriere på Det Kongelige Teater har rejst Danmark rundt
med digterens og hans digterkollegers sange gennem mere end 40 år og indspillet mange af dem på cd.
Indlagt CD Erik Harbo synger Jeppe Aakjær 33 viser og sange og DVDen
En sommerdag på Jenle