Om Bellman
Erik Harbo er medlem af styrelsen for Selskabet Bellman i Danmark.
Erik Harbo har sunget Bellman i Danmark siden 1975 og var den første der valgte at synge ham i danske oversættelser.
Charles Kjerulff havde i 1922 udgivet alle Bellmans Epistler i dansk oversættelser. Disse oversættelser blev revideret og afprøvet af Erik Harbo ved en lang række koncerter og arrangementer.
I 1988 begyndte Erik Harbo at forberede sin 9. lp/cd/mc-plade 17 epistler og sange af Bellman. Forfatteren og digteren Jens Louis P. der var en god ven af familien blev inddraget i arbejdet og oversatte en række Bellmantekster. Sammen med de tidligere oversættelser, der blev moderniserede og forbedrede dannede de materialet til den nye lp, der blev indspillet i efteråret 1989 sammen med de musikere Erik Harbo plejede at arbejde sammen med. Cd’en udkom til 250 årsdagen for Bellmans fødsel og fik fremragende anmeldelser i pressen.
Bestil et Bellman arrangement med Erik Harbo.
Hvis det ønskes med et indledende foredrag om Bellman på Powerpoint og derefter en lang række af de allerbedste Epistler og sange. mail erik.harbo@mail.dk
Carl Michael Bellman (1740-1795)
regnes som en af Europas fineste digtere fra sin tid. Hans hovedværker Fredmans Epistlar (1790) og Fredmans Sånger (1791) har haft kolossal betydning i nordisk digtning lige siden udgivelsen, ikke mindst for danske digtere som Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz, Holger Drachmann, Hans Hartvig Seedorff og mange andre.
I Fredmans Epistlar berettes om eksistenser på samfundets yderkant, men sjæle med en uendelig livstørst og usvigelig dødsbevidsthed, 82 formfuldendte digte med lige så mange smagfulde og gribende melodier til.
De skal synges eller høres sunget for at komme til deres ret. (Så det gør vi)
Fredmans Epistlar har til alle tider tiltrukket tidens fineste fortolkere:
Johanne Luise Heiberg, Karl Mantzius, Olaf Poulsen, Axel Schiøtz, Erik Harbo, Nis Bank Mikkelsen.
I disse år udgives Carl Michael Bellmans værker i stadig nye oversættelser til stadig nye sprog, så stadig nye læsere og sangere får glæde af de musikalske og poetiske rigdomme.
I det europæiske sprogår 2001 fås Bellman på bl.a. rigsdansk, thybomål, islandsk, finsk, tysk, engelsk, fransk og Svensk.
Fra Selskabet Bellman i Danmark
http://www.bellman.dk/om-carl-michael-bellman-1740-1795/