Blicher og H.C. Andersen

Læs artiklen om Blichers påvirkning af H.C. Andersen på Blicher-Selskabets hjemmeside

Artiklen kan også downloades herunder:

Kronik: Hvad der gik forud for Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog.

Erik Harbo, operasanger, tidligere formand for Blicher-Selskabet 1989-2024. Havelodden 64, 4000 Roskilde. www.erikharbo.dk 

200-året for en af Danmarks kendteste noveller.

I denne kronik skal det først og fremmest dreje sig om, hvad der gik forud for offentliggørelsen af en af Danmarks kendteste noveller Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, altså især Blicher, Oehlenschlæger og Ingemanns forgængere i fortællekunsten.

Jeg var godt og vel 20 år gammel til et foredrag i Haderslev ved en kendt ældre elsket lektor ved seminariet og emnet var dem der snublede i starten eller som Tom Kristensen kaldte dem ”den fortabte generation”, en litterær periode, som man dengang brugte til at omtale perioden fra 1920 til 1945 med Jacob Paludan i spidsen. Den slags opdelinger har vi mange af i danske litteratur, og jeg vil fortælle om den periode, som man kalder de moralske fortællingers tid, en periode i og efter oplysningstiden med en række forfattere, hvoraf kun Rahbek og Ewald stadig er kendte. Perioden er meget vigtig for dem, der læser Blicher/Ingemann og Guldalderlitteratur, for det er i denne periode at disse forfattere har deres rødder, − og bøgerne med deres historier og fortællinger har ligget i vore to digteres barnekamre.

1824 betegnes som et afgørende årstal i den danske litteratur. Forfatteren Knud Sørensen fremhæver i sin Blicher-bibliografi, det under, der sker ved fremkomsten af Blichers novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, men siger også, at den var en stor hemmelighed, indtil Blicher udkom i bogform i 1833 i København.

Alligevel er der næsten intet nyt i formen hos Blicher. Det kendte man alt sammen i forvejen: den fundne dagbog, drastiske beskrivelser af krigsoplevelser, jagteventyr, fortabt kærlighed, forulykkede studier, drukkenskab osv. Og så alligevel har Blicher i sit studerekammer i præstegården i Thorning fundet en vej til at fortælle, der overbeviser os alle om, at han er stjernen. Det er altså måden, han lader sin stjerne lyse på, og det har vi nu haft to århundreder til at finde ude af.

Men før havde vi altså perioden med de moralske fortællinger fra 1760 til 1815, og når vi nu ved at al litteratur har rødder, ville det så ikke være naturligt at se om denne periode også indeholder noget værdifuldt for vores generation ligesom den gjorde det for Blicher.

Knud Lyne Rahbek er en af de personer, vi husker i dag, men vi bør også undersøge forfattere som Jens S. Schneedorff, Charlotta Dorothea Biehl, Sophia Lovisa Charlotte Baden, Chr. H. Pram, Johan C. Tode og den kendteste af dem, Johannes Ewald.

Jeg har bl.a. støttet mig til O. Thyregods udgave fra 1902 en værdifuld bog, der hedder Fortællinger fra Oplysningstiden og professor Anne-Marie Mais bog Moralske fortællinger foruden anden litteratur fra tiden.

De har hver deres favoritter. AMM glemmer en forfatter som lægen J.C. Tode. En mand som Blicher satte stor pris på, mens Thyregod udelader damerne fuldstændig.

Jeg har gennem en række år, længe inden jeg læste AMMs bog talt for at udsagnet om at den danske novelle, der opstår med Blicher, Ingemann og kolleger er en forhastet slutning som omtalt lige før; derimod er det rigtigt at tale om at den højt kvalificerede novelle, den der står i eftertiden og er inspirationskilden for mange danske forfattere først påbegynder sin stigning mod zenit med Blicher 1824, bortset fra at selve begrebet novelle var et navn, der blev brugt sent i perioden.

Historierne får deres navn ”moralske” fordi de er skabt i Oplysningstiden med dens fornuftigt klub og -borgerliv. Her finder vi mange paralleller til det næste århundredes store forfattere, der kulminerer med navne som Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Hermann Bang, Johs. V. Jensen og mange flere.

I 1750’erne dominerede skuespillet litteraturen med Holberg og en lang række udenlandske forfattere, især tyske, men alligevel er fortællingen der også i Danmark. Vi kan begynde med at konstatere, at disse historier virkelig blev trykt, og vi vil se, at det efter udenlandsk forbillede ofte sker i tidsskrifter, men dog med eksempler fra England, Tyskland og Frankrig på at populære navne fik deres romaner og fortællinger udgivet i bogform. Det drejer sig bl.a. om Smollet, Richardson, Fielding i England og Goethe, A. Lafontaine i Tyskland.

Nu var det ikke uden problemer at skrive bøger. Man siger at Goethes Den unge Werthers lidelser blev forbudt i Danmark på et vist tidspunkt, da den tilskyndede unge mennesker til at begå selvmord efter at de havde læst den.

Det forårsagede den tyske Johann Martin Miller 1750-1818 næppe, hvis Eine Klostergeschichte, blev uhyre populær og danner baggrund eller kulisse i flere af Blichers noveller, f.eks. Fjorten dage i Jylland. Novellen Eneste barn viser os tydeligt, at Blicher som barn og ung mand har læst bogen og sat sig grundigt ind i denne meget rørende historie om Siegwart.

Men først kort om forfatterne: 

Her ville det have været fint, om vi kunne have indrulleret forgængere i Blicherslægten og Ingemannslægten som forfattere af fortællinger. Det nærmeste vi kommer en forfatter, vil i så fald være Niels Blicher, Steens fader. Men det går ikke rigtigt. Han får trykt ikke så lidt, men der er ikke meget fiktion i det.

Men alligevel lidt facts om slægten: Det er klart at Blicherslægten har været en slægt som man slet ikke kunne komme uden om i København.  Gennem 200 år vakte navnet genklang, når en ny student Blicher viste sig. De gamle kloge hoveder i staden har sagt: Nå, hvis søn er det nu, der er begyndt på universitetet, er det en Laurids, en Niels eller en Peter Daniel. Det har derfor heller ikke været noget problem for Steen at bane sig vej til klubberne eller de borgerlige selskaber. Det samme gør sig gældende med Ingemann-slægten, men her opstår fiktionen, fortællekunsten nok først med Bernhard Severin.   

Blicher blev i sin ungdom medlem af den borgerlige klub i sidste del af sin studietid, hvor man dyrkede kortspil, dans og litterære samtaler. Blicher har mødt Rahbek, Guldberg, Pram, Frankenau, N.T. Bruun, sikkert også Sophia Baden og Oehlenschlæger efter hans hjemkomst 1808 Oehlenschlæger var en af de forfattere beundrede mest sammen med Baggesen. Vi ved, at Blicher har læst Baggesen meget grundigt og bestemt også følt sig inspireret. 

Vi ved at Blicher har kendt de mange klubviser som Rahbek, Frankenau og den gamle Heiberg og andre skrev fra 1780 og fremad ofte til Bellmanmelodier og udenlandske visemelodier.

Lad os begynde med Knud Lyne Rahbek født i København i 1860. Han studerede sammen med Peter Andreas Heiberg (Heibergs far), der blev hans nære ven. Han blev professor i æstetik, medlem af DKTs direktion og i sine sidste leveår rektor på universitetet. Han udgiver sammen med Rasmus Nyerup den første danske litteraturhistorie. Bidrag til den danske Digtekunsts Historie I-IV. Han var redaktør af en række tidsskrifter, hvor vi især ofte støder på Minerva og Den danske Tilskuer.

Vi kan allerede nu konstatere, at vi næsten er ude af perioden med de moralske fortællinger.  Gift var han med den usædvanlige Kamma Heger. De boede i Bakkehuset på Frederiksberg og var gæstfriheden selv, han kaldtes egernet af Kamma, han elskede nemlig at gnave på kanariefuglens frø. Det blev mødestedet gennem 30-40 år for byens litterære sjæle. Han udgav bl.a. skuespillet Den unge Darby, Sølvbrylluppet og Børnekopperne.

Den ældste af forfatternevi beskæftiger os med er Jens Schellerup Sneedorff, født i 1724 i Sorø. Under sin studietid besøgte han universitetet i Göttingen, et centrum for oplysningstiden. Han blev professor ved det nyoprettede Sorø Akademi i 1751 og var et af bindeleddene til Holberg, der døde i 1754. Han redigerede tidsskriftet Den patriotiske Tilskuer. Var medstifter af Det smagende Selskab hvis originale titel var Selskabet til Forfremmelse af de skønne Videnskaber og til Smagens Udbredelse.

Charlotta Dorothea Biehl blev født i 1731, døde i 1788. Hun måtte ikke læse for faderen, pigebørn skulle ikke studere. Hun gennemførte en selvuddannelse. Hun dyrkede amatørteater og debuterede som forfatter på Det Kgl. Teater i 1764 og arbejdede ikke mindst som oversætter, og blev berømt på oversættelsen af Don Quixote, men i dag kender vi hende især for nogle noveller.

Sophia Lovisa Charlotte Baden blev født 1740 i København. Faderen Gustav Ludvig von Klenau havde stilling i Norge, mens Charlotta fik ophold hos faderens slægtning Anne Sophia von den Osten, der var hofmesterinde hos prinsesse Charlotta Amalie. Hun fik en god opdragelse og blev gift 1763 med filologen, professor Jacob Baden. Hun var åbenbart ikke tilfreds med den engelske forfatter Samuel Richardsons berømte brevroman The History of Sir Charles Grandison. Så hun skrev brevfortællingen Den fortsatte Grandison, 1784. Hun digtede videre på personerne og deres historier. Hun var forfatter til en række små fine fortællinger, og hun fik trykt breve i boghandler S. Poulsens Morgenposten, der udkom i 1780’erne. Hun skrev også et par skuespil. Hun dør i 1824.

Lægen og digteren Johann Clemens Tode blev født i Vierlande (syd for Hamborg) 1736. Han var Hofmedicus i Danmark, rektor på universitetet, og desuden en kendt litterær kritiker og selv forfatter. Blicher omtaler i Vestlig Profil, at han var ulykkeligt gift. Blicher skattede ham højt og skrev et digt om ham “Todes Grav”. Tode døde 1806.   

I 1782 udgav han et skuespil, Søofficererne, og man siger at det var med dette stykke og Rahbeks Den unge Darby, at det moraliserende drama holdt sit egentlige indtog i dansk litteratur. Tode skrev fortsat skuespil og oversatte med noget held de fleste af Smollets romaner.  Dette bekendtskab med de engelske humorister fik stor betydning for hans udvikling. Han udgav en roman Kjærligheds Nytte. Fortællingen skal godtgøre, at ren, sand kærlighed er det bedste middel til at bevare et menneske fra at komme ud i sædelige forvildelser. I 1797 udgav han et bind med Moralische Erzählungen. Han skrev novellen Den tillidsfulde som på sin vis er en kopiering af Pamela af Richardson.

Peter Hansen nævner ham mange steder i sit store trebinds værk om det Kongelig Teaters Historie.

Joh. Ewaldblev født i 174. Faderen var præst ved Vaisenhuset. Efter hans død blev han sendt til Slesvig for at gå på latinskole. Student blev han som 15-årig, og han skulle studere teologi ved Københavns universitet. Han mødte den skønne Arendse og blev forelsket. Han forestillede sig at en militærkarriere ville give ham mulighed for at kunne gifte sig med hende, og flygtede hjemmefra som 15-årig sammen med sin bror. Han lod sig hverve. Han havde læst Robinson Crusoe og, inspireret af den prøjsiske krig ville han lige som så mange andre være soldat. Han skrev på en udflugt Drømmerier på Højen udgivet senere i Levnet og Meninge,r et af han bedste prosastykker. Han vendte hjem og blev teologisk kandidat som 17-årig. Den tyske digter Klopstock blev hans gode støtte. Som førstnævnte også medlem af Det smagende Selskab. Han skrev af prosastykker bl.a. den lille historie Mester Synaal.

Christen Henriksen Pram blev født i Norge 1756, men opholdt sig i Danmark det meste af sit liv bl.a. som ministeriel embedsmand. Han vandt tidligt et godt ry for sit store digt Stærkodder. Han udgav tidsskriftet Minerva sammen med Rahbek indtil 1793. Han skrev et par mislykkede historiske dramaer og forsøgte sig med syngestykker og skuespil. Hans bedste skuespil var Ægteskabsskolen, der opnåede 15 forestillinger på Det Kgl. Teater. I 1814 tilbød han sin tjeneste i fædrelandet Norge, men her var der ikke brug for ham til hans store skuffelse. Det er værd at læse hans novelle Jørgen. En Dosmers Levnedsbeskrivelse.

I 1819 søgte han, der livet igennem havde en dårlig økonomi, et embede som toldforvalter på Sct. Thomas og tog her afsked med sine gamle venner herunder Ingemann og Oehlenschläger. Han døde året efter sin ankomst til St. Thomas.

Hvordan skal man så skrive disse moralske noveller? Det er i hvert fald et forsøg på at henvende sig til et alment publikum. Sneedorff mener, at de skal handle om det borgerlige liv. For at henvende sig vælger man f.eks. ofte brevformen. Man skal skrive naturligt, ukunstlet, altså hverdagens egen tale og skrift. Man kan vælge dagbogsformen, man kan vælge en ramme, hvori der er en eller flere, der fortæller en historie. 

Hvad med at skrive en historie over en udenlandsk opskrift, men nu på dansk? Altså ikke nogen oversættelse. Det er der ikke noget i vejen for.

Hvad med spændingen. Hvordan skabes den, for det går ikke uden! Vores blaserte nutid kan finde stoffet kedsommeligt.

Nu er kvinderne kommet til fadet og de roses som fortællere. De har mere forstand på at skrive på dansk i forhold til latinerforfatterne med deres romerske tale. Snedorff siger: ”Det er ikke en finere Tænkemaade og Smag aleene, hvorved Fruentimmerne ofte adskille sig fra deres lærde Medborgere; de overgaae disse og ofte i Følelse af Sandhedernes Vigtighed, og i Nidkierhed for at udøve dem. Vore Nordiske Fruentimmere fortiene især at roeses for den Høiagtelse for Dyden og Hengivenhed til Religionen, som har saa megen Deel i Valget af de Skrifter, som de læse.” Det drejer sig bl.a. om fornuft og dyd.

Men de moralske noveller kan stadig læses, de er ikke moderne, men vi kan læse dem med en historisk interesse.

Litt: Anne-Marie Mais: Moralske fortællinger.

C.A. Thyregod: Fortællinger fra Oplysningstiden af Rahbek, Pram og Tode 

80-året for Danmarks befrielse

Vi skriver 80-året for Danmarks befrielse 4. maj 1945. Kort før har man højtideligholdt 9. april Danmarks besættelse for 85 år siden.

Få har som Erik Harbo, operasanger ved det Kgl. Teater gennem næsten 35 år fulgt op på denne dag, med sine mange sange om besættelsen, befrielsen og genforeningen 1920 og de mange sange, der sprang ud af denne tid, men som var med til at styrke det danske sammenhold. Han blev i allerhøjeste grad inspireret af sin lærer Aksel Schiøtz, hvis undervisning han satte meget højt.

I sin lange karriere som operasanger, men også som guitarist med danske og udenlandske sange og viser på repertoiret har han udgivet mange lp’er og cd’er og ikke mindst cd’en fra 2020 Der er et land, med nr. cdk 1204 som kan søges på nettet.

Cd’en fik mange fine anmeldelser og her følger et lille uddrag:

Knud Mogensen. Randers Amtsavis.

Med udgivelsen af en cd med titlen “Der er et land” og undertitlen “Genforening og befrielse” slår formanden for Blicher-Selskabet, operasanger Erik Harbo, Roskilde, to fluer med ét smæk, og må den officielle markering af 100-året for genforeningen og 75-året for befrielsen på grund af coronakrisen ændres markant, præsterer Erik Harbo med sin cd at sætte begivenhederne et varigt minde.

Næsten i sagens natur er det udelukkende danske sange, der er med på den nye cd. Randers-egnen er godt repræsenteret med sange af St. St. Blicher, Henrik Pontoppidan og Mads Nielsen, hvis opvækst jo foregik i Langå.

Der er tænkt nøje over indholdet på “Der er et land”. De 30 udvalgte sange er inddelt i grupperne Danmark, land og sprog, Danmark og genforeningen, Danmarks besættelse, Danmark fra hav til hav, I ensomme stunder og Endelig frie.

Til nogle af sangene akkompagnerer Erik Harbo sig selv på guitar. Men desuden omgiver han sig med et stribe fremragende musikere, nemlig Per Walther, violin, Eyvind Rafn, fløjte, Johan Poulsen, bas, samt pianisterne Eyvind Møller, Friedrich Gürtler og Bente Harbo (Erik Harbos hustru). Desuden medvirker Pro Musica Kvartetten.

Duggen Dynker Og Duerne Flyver 14.5. 2020 af Gregers Dirckinck-Holmfeld

Oppe og nede, for og bag. I morgen-tv og på CD. Drukner vi i flodbølgen af danske sange? Næh.

Morgensang i tv og en ny cd med Erik Harbo og 30 danske sange

NU vi er ved danske sange – ’den danske sangskat’, som vi kalder det så flot…  Men sangskatten fyldes også hele tiden med påmindelser om alle de gamle sange, der har været båret igennem af så mange sangere gennem et par generationer, Fra Aksel Schiøtz til Kim Larsen. En fin og velslebet cd er f.eks. kommet fra Det Kgl.s tidligere specialist i karaktertenor-faget Erik Harbo. Han har utrætteligt ved siden af gode opgaver som solist på Det Kgl. og en beundringsværdig indsats for at få bevaret og udgivet de enestående optagelser, Knud Hegermann-Lindecrone på egen hånd realiserede af teatrets skuespil og opera-repertoire gennem en snes år – ved siden at dén enorme indsats har Erik Harbo holdt fast i en løbebane som ’sanger med guitar’ – koncert efter koncert, plade efter plade.
    OG nu i anledning af 4.maj-festlighederne og jubelåret har han samlet en vældig stribe af sine indsyngninger af danske sange, sirligt, smukt og perfekt sunget – jeg kender få sangere, der behandler det danske sprog med så formfuldendt en udtale. Han tilhører den håndfuld af danske sangere, der har tradition tilfælles med Aksel Schiøtz, når det gælder håndteringen af dybe, klare vokaler og sylefine konsonanter, et klassisk kultiveret dansk, man næsten skal være opvokset på Det Kgl. for at efterleve… Men mindes jeg ikke galt, så var Harbo i sin livslange karriere på Det Kgl. sandelig en livsfarlig Fyrst Schuskij over for Frans Andersson i Boris Godunov engang midt i 60’erne. Eller i de samme år den infame kong Herodes, der kaster sit slimede blik på Richard Strauss’ ’Salome’ og snerrer ad dronning Herodias.
    DEN venlige, kultiverede Erik Harbo præsterede dengang det helt særlige i oplagte karaktertenor-partier. Du tror det næppe, når du nu hører ham udfolde sig så nobelt i disse, de kønneste danske sange.gregersDH.dk

Ny cd med sange til den generation, der holder af danske sange Genforening og befrielse. Erik Harbo udsender hermed sin 6. cd under titlen Der er et land – I 40-året for Danmarks befrielse udgav han en lp med titlen En lærke letted med forfatteren og teatermanden Jens Louis Petersen som producer… I 40-året var der ikke så mange der sang, men Erik Harbo havde fat på alle de fine gode sange fra tiden, og som man stadig huskede på dette tidspunkt. Nu kan man fejre 100-året for Genforeningen og 75-året for Danmarks befrielse den 5. maj, og det er det Erik Harbo gør med denne cd.

Her er 30 sange og cd`en er delt op i en række naturlige afsnit, der selvfølgelig omfatter Danmark og Genforeningen, Danmarks besættelse, Sange fra ensomme stunder og endelig Befrielsen og dertil de kendte danske sange, som Erik Harbo gennem årene har sunget overalt i landet, ofte til eget guitar-akkompagnement eller sammen med kendte musikere. Den blå anemone fra 1943 med den geniale melodi af Egil Har­der fra 1954, er en central sang på cd’en sammen med En lærke letted og frihedssangen En vinter lang og mørk og hård.

    Dertil kommer de sønderjyske sange, Grundtvigs folkevisepastiche af Jeg gik mig ud en sommerdag, med ordene”Flyv fra Øresund til Danne­virke” som en hilsen til sønderjyderne i 1847, og Johan Ottosens hilsen til københavnerne i 1890 ved sønderjydernes besøg i Studenterforeningen Det haver så nyligen regnet.

    Senere den 9. april 1940 skrev Otto Gelsted om De mørke fugle fløj og Morten Nielsen i 1944 Det mørkner i vort år.

    De store flotte hyldestsange til konge, flag og fædreland med See­dorffs Der rider en konge og den glansfuldt klingende Et flag er smukkest i mod­vind af Poul Sørensen er selvfølgelig også med, sammen med de stille sange af Halfdan Rasmussen Men det bliver atter stille – et digt kaldt ”Længsel”, og Kaj Munks længselsdigt Der skinner et lys fra en stjerne.

   Et par af Erik Harbos yndlingssange Sig nærmer tiden af St. St. Blicher og Her vil ties af Hans Adolph Brorson til et stille guitarakkompagnement slutter cd’en sammen med sangene fra 5. maj En lærke letted og Frihedssangen.

Der er et land · Genforening og Befrielse – Erik Harbo synger danske sange (CDklassisk CDK2004)
Sang og guitar: Erik Harbo
Medvirkende musikere: Per Walther: violin, Eyvind Rafn: fløjte, Johan Poulsen: bas, Eyvind Møller, Friedrich Gürtler og Bente Harbo: klaver, Pro Musica kvartetten
Indhold:
1. del – Danmark, land og sprog
1. Hvor smiler fager den danske kyst – J.V. Jensen 1925/Oluf Ring 1935 [ELL- PMK] 3:20
2. Kær est du fødeland – St. St. Blicher1814/Oluf Ring 1922 [SSB – PW,ER,JP] 2:33
3. Det var en sommermorgen – N.F.S. Grundtvig1850/Peter Heise] [PO] 2.51
4. Moders navn – N.F.S. Grundtvig1837/ H. Rung 1846 [PO] 4:04
5. Der er et land – Mogens Lorentzen 1937/Knudåge Riisager 1939 [ELL] 2:13
6. Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – N.F.S. Grundtvig 1847/Folkemel. [PO] 3:23
2. del – Danmark og genforeningen
7. Det lyder som et eventyr – H. Pontoppidan1918/Th. Laub 1919 [PO-BH] 2.07
8. Jeg ser de bøgelyse øer – L.C. Nielsen 1901/Thorvald Aagaard 1931 [PO-FG] 1:47
9. Vort modersmål er dejligt – E. Lembcke 1870/Folkemelodi [ELL] 2:46
10. For en fremmed barskt og fattigt – E.A. Jensen 1922/Ernst Kiørboe 1922 [ELL- PMK] 2:10
11. Det haver så nyligen regnet – J. Ottosen 1890/Dansk folkemelodi [ELL] 2:57
12. Så bittert var mit hjerte – H. Rode/1920/Carl Nielsen 1920
DR-Underholdningsorkester dir. Henning Wellejus 3:39
3. del – Danmarks besættelse
13. De mørke fugle fløj (den 9. april) – O. Gelsted 1940/Karl Clausen 1943 [ELL- PMK] 1:38
14. Der rider en konge – H.H. Seedorff Pedersen 1939/J. Hye-Knudsen 1940 [ELL- EM] 2:18
15. Det mørkner i vort år – Morten Nielsen 1944/Otto Mortensen 1951 [ELL- PMK] 1:11
16. Et flag er smukkest i modvind – Poul Sørensen 1940/Emil Reesen 1940 [ELL- EM] 2:18
17. Der skinner et lys – Kaj Munk 1940/Poul Hamburger 1951 [PO] 1:31
18. Men det blir atter stille – Halfdan Rasmussen 1944/P. Hamburger 1951 [ELL] 2:00
19. Altid frejdig – Chr. Richardt 1867/C.E.F. Weyse 1838 [ELL- EM] 1:17
4. del – Danmark fra hav til hav
20. Der dukker af disen – Jeppe Aakjær 1905/Carl Nielsen 1917 [JAa] 2:34
21. I de grønne skove -Johs. V. Jensen 1929/Sv. Erik Tarp [POT- PW,ER,JP] 2:04
22. De bygger høfder – Kaj Munk 1943/Bernhard Christensen 1952 [ELL- EM] 1:56
23. Her har hjertet hjemme – Otto Gelsted 1940/Sv. E.Tarp 1940 Danmark [ELL- PMK] 1:39
5. del – I ensomme stunder
24. Sig nærmer tiden – St. St. Blicher1814/ Oluf Ring 1922 [PO] 3:17
25. Her vil ties – Hans Adolph Brorson1765/A.P. Berggreen 1854 [PO] 4:56
26. Kirkeklokke ej til hovedstæder – N.F.S. Grundtvig1845/H. Rung 1853 [G1] 2:35
27. Hvad var det dog der skete (Den blå anemone) – Kaj Munk 1943/E. Harder 1954 [ELL] 2:44
6. del – Endelig frie
28. En lærke letted (Danmark frit) – Mads Nielsen 1945/Math. Christensen 1945 [ELL-PMK] 2:17
39. En vinter lang og mørk og hård (Frihedssangen) – Sven M. Kristensen 1945/
Knudåge Riisager 1945 [ELL-EM] 1:50
30. Sommerens toner er lagt i mit sind (Danmarks-sang) – Marianne Berg/
E. Harbo 2015 [DS-BH] 3:20

Et spændende liv især i musikken og litteraturens tjeneste

Jeg og min tvillingebror Knud blev født 12.5. 1937 i landsbyen Føvling, kendt for sin store kirke med den røde lue, beliggende i Sydjylland lidt nord for Kongeåen mellem Vejen og Ribe. Vi oplevede en herlig og rolig barndom på landet, – ja selv 2. verdenskrig sneg sig kun langsomt ind på os med indkvarterede sølle unge og gamle tyske soldater fra oktober 1944. For os drenge var det selvfølgelig utrolig interessant. 

For mig var det helt fra 10-årsalderen musikken, der var det vigtigste. Så jeg spillede klaver på det opretstående i havestuen og begyndte at synge, især da stemmen havde været i overgang, og det viste sig, at jeg ligesom min far og to af mine brødre var indehaver af en effektiv tenor.

Selv gik jeg til spil hos fru Anna Hansen i Holsted by. Hun var et unikum, der blev ved med at spille i byens fine lille orkester næsten til sin død. Mod os drenge var hun utrolig flink, men også krævende.

Haderslev Seminarium var kendt for sin musikundervisning og også for sine gode lærere i bl.a. dansk. Selvom musikken var vigtig, var danskspecialet samt liniefagsdansk af stor betydning, og det blev til mange hundrede læste bøger af især danske digtere og forfattere, der prægede studiet. Vi var 30 i klassen og alle holdt sammen de fire år studiet varede. I forvejen var vi godt sammentømrede fra præparandklassen, hvorfra de fleste blev optaget. Vi har holdt sammen lige til nu og mødes hvert år til en festlighed. Nogle er selvfølgelig faldet fra, det kan ikke være anderledes.

Efter at have boet to år centralt i byen i Lille Slagtergade hos en elskelig forslidt ældre dame fru Lind, var jeg så heldig at få et dejligt værelse ude langs fjorden i det næsten åbne land. I 2. klasse 1958 mødte jeg Bente Wolffsen, som blev min kone i 1961. Hun spillede dejligt klaver og var også meget optaget af musik og dansk, så vi havde meget tilfælles og begyndte snart at musicere sammen, som vi stadig gør.

Min forældre og resten af familien holdt alle meget af sang, og min mor kunne et utal af sange udenad fra sin ungdomstid, hvor hun havde besøgt mange højskoler, enten som elev eller som ung pige.

Min stemme var godt udviklet allerede fra 17-års alderen, og jeg gjorde som nævnt god brug af den i studietiden, som jeg sluttede med lærereksamen, også i musik med klaver og orgel.

Hvad vi især kunne nyde i Haderslev, var det levende musikliv, og selv om det ikke var velset, overværede vi mange forestillinger, når Flensborg-operaen kom på besøg i Bürgerverein. Her oplevede vi Tryllefløjten, Den solgte brud og mange andre operaer. En sjælden gang var der besøg i teatersalen på Hotel Harmonien af Det Kongelig Teater, bl.a. andet med Cimarosas opera Det hemmelige ægteskab. Lidet anede jeg, at jeg få år efter skulle stå på den kongelige scene i København og opleve 35 år på Det Kongelige Teater.

Fra mit barndomshjem lå som nævnt hele arven af danske sange sødt indsunget gennem årene ikke mindst af min mor, der kunne store dele af Højskolesangbogen udenad, og af min far, der var førstelærer og kirkesanger. Han havde en velbevaret tenorstemme, der aldrig blev brugt til solosang, men i stedet i sognets tjeneste ved utallige lejligheder som forsanger. Alle mine søskende havde den samme interesse for musik og sang, og to af mine brødre var glimrende amatørsangere, der ofte optrådte og også indspillede hver deres cd. Mine søstre spillede klaver og var livet igennem organister i de sogne, hvor de boede.

Fra jeg var ganske ung havde jeg en stor interesse for at optage musik:  Jeg købte en B&O båndoptager som 22-årig. Noget at det første jeg optog var en mindeudsendelse med Mario Lanza på Danmarks Radio som Robert Naur havde lavet. Jeg havde længe sunget på hans store berømte nummer Be my love jeg vil ikke undlade at sige, at hans stemme inspirerede mig til at gå videre med sangen.

Jeg har haft mange optagelser liggende fra dengang man endnu var et ubeskrevet blad med en naturstemme, som jeg havde brugt fra jeg var15-16 år.

Som indkaldt ved Civilforsvaret i Haderslev var der brug for enhver, der havde et næb at pippe med og som kunne underholde en forsamling ved de mange arrangementer rundt om i de sønderjyske soldaterhjemsforeninger eller på kasernen. Jeg var med, og ved klaveret sad min kæreste Bente. I marts måned 1961, for 61 år siden sang jeg i København i Odd-Fellow Palæets store sal, hvor KFUMs soldatermission holdt årsfest. Det var vist en stor ære at blive udvalgt til det job. Her sang jeg Carl Nielsen og Ludvig Holsteins dejlige I solen går jeg bag min plov og en række populære operettenumre. Bagefter hilste jeg på palæets direktør Ingvar Blicher-Hansen og fik en meget stor kompliment for min sang, og da jeg opdagede, hvem han var, blev jeg endnu mere opsat på at synge.

Der gik dog lige et par år, hvor jeg sammen med lærerjob på Sjælland gik til sangundervisning i Odense og dernæst et år i København. Det førte til optagelse på Operaakademiet og Det Kgl. danske Musikkonservatorium januar 1964. Dernæst debut december 1966 på Det Kongelige Teaters Gamle Scene med en mindre rolle i Strauss’ opera Salome. Jeg fik en solistkontrakt i 1967 på Det Kgl. Teater samtidig med optagelse i operakoret og fra 1970 den eftertragtede operasoliststilling.

Endnu et tilbageblik

Selvfølgelig var operahåndværket det vigtigste i mine unge år. Da jeg kom på Operaakademiet, var det vel min tanke, at jeg skulle synge alle de roller, som jeg havde sunget på fra jeg som 23-årig så småt tog fat på sangen. Min første operanode var Freischütz eller Jægerbruden af Weber. Det varede heller ikke længe, inden jeg kunne det mest af partiet og i hvert fald arien Durch die Wälder, durch die Auen.  Jeg begyndte så at gå professionelt til sangundervisning i 1960 hos operasanger Sigfred Møller i Odense. Han havde opholdt sig som sanger i Tyskland i mange år, men vendte tilbage til Danmark og slog sig ned i Odense. Mens jeg var indkaldt til Civilforsvaret i Haderslev i 1960-61 tog jeg hver 14. dag til Fyn. Møller var ikke ueffen. Jeg nåede at komme igennem meget operamusik i de par år, jeg gik her. En anden af hans elever var Jørgen Klint, min senere gode kollega på DKT.

Efter debuten i operaen Salome kom min eksamen. Efter denne blev jeg lige som alle andre kaldt til en samtale med vores leder kapelmester John Frandsen. Han havde nu hørt mig i en række store roller i bl.a. Carmen og Maskarade, men også i nogle karakterroller. Han sagde: Harbo, jeg tror De skal kaste Dem over studiet af en række karakterroller, der har de Deres chance. Han fik ikke helt uret, så allerede det første år blev det til karakterroller i Boris Godunov og Albert Herring.

Så kom alle de dejlige roller med Leonard i Maskarade som en af de vigtigste. Jeg sang den mere end 50 gangesammen med Ib Hansen som Jeronimus og Gurli Plesner, Bonna Søndberg og Margrethe Danielsen som Magdelone. Det var en dejlig repremiere i 1975. De forrygende fremkaldelser, når folk klappede som ellevilde og Ib Hansen førte an. Vi stod på en lang række og løb så frem mod publikum. Det blev også den forestilling, hvor jeg i 1992 kunne fejre mit 25-års jubilæum på teatret. Nu er denne geniale opsætning ødelagt. De fantastiske dekorationer og den vidunderlige overgang fra 2. til 3. akt, hvor man begynder midt i dansen er der ikke mere. En sådan opsætning er ikke agtet af nutidens instruktører.

Men næste store rolle af den slags blev Kaptajnen i Alban Bergs Wozzeck med min yndlingsinstruktør Sam Besekow. Sam var meget omdiskuteret, men elskede at instruere opera, og jeg var så heldig at komme med i flere af hans opsætninger. Det var første gang Wozzeck skulle gå, og der var megen modstand mod dette værk. Hvad enten publikum kunne lide det eller ej, så blev det 15 år efter en endnu større succes under den tyske instruktør Neugebauers ledelse. En aldeles fremragende opsætning, som af min gode ven Jens Louis Petersen blev betegnet som noget af det bedste, han i 20 år havde set på teatret.  Jeg er tit blev spurgt om, hvordan man gennemarbejder en sådan rolle. En sindssyg person i en kaptajnsuniform, der er bange for tiden, der løber fra ham. ”Langsam Wozzeck, langsam” er hans faste omkvæd, hvor det for Wozzeck er lige omvendt, han skal hele tiden arbejde for de andre og har ikke tid til at sige ”langsam”. Jeg er stadig den eneste dansker, der har sunget kaptajnen i Wozzeck, og de er meget sjovt at tænke på nu bagefter, hvor jeg også har gæstesunget i denne rolle.

Noderne havde jeg allerede haft i mange år: Sange af Carl Nielsen, Schubert, Brahms og Schumann, og mange operapartiturer var blevet indkøbt i Hartmanns nodehandel i Haderslev. Som eksempel på en alt for spredt aktivitet havde jeg i studietiden desuden spillet klarinet, harmonika og lidt guitar og spillede ledsagemusik til amatørteater.

I de følgende år kom ved siden af tjenesten på Det Kgl. Teater mange koncerter overalt i Danmark med bl.a. de danske landsdelsorkestre og Tivolis Koncertsalsorkester og Danmarks Radios Symfoniorkester.

Efter at have vundet Foreningens Nordens sangkonkurrence i Danmark i 1971 foregik min debutkoncert i 1972 såvel i Roskilde som i København på konservatoriet. Repertoiret var forsvarligt gennemprøvet hos min sanglærer på konservatoriet docent Annemarie Mortensen og hos Aksel Schiøtz, som jeg fik som lærer på dette tidspunkt.

Sidstnævnte gav mig mange timer og nåede at fremelske noget, som jeg livet igennem også har kunnet bygge videre på, når det gjaldt danske sange.

Efter debuten forventede jeg at blive engageret af alle musikforeninger, men sådan gik det ikke. Klaveret var og blev mit første instrument, indtil jeg i 1973/74 tilskyndet af min guitarspillende bror Jens Peter begyndte at spille guitar, men ikke på den store jazzguitar jeg havde erhvervet flere år tidligere, men på en spansk guitar, der egnede sig bedre til sangakkompagnement. Datidens store mandolinspiller Kurt Jensen, der spillede på teatret, når der var brug for en guitarsolo, hjalp mig til et godt spansk håndbygget instrument. Fra 1975 optrådte jeg med eget guitarakkompagnement, og jeg husker endnu den første optræden på Sankt Annæ Gymnasium ved et forældre/elevarrangement på skolen.  Jeg var mestendels selvlært, og det varede ikke længe inden jeg havde et stort program af viser og sange. Nu blev der brug for mig, hvis jeg kunne få fri på teatret. 

Det gav mange koncerter over hele landet, når det ellers var muligt at få fri fra teatertjenesten. Men det blev i hvert fald til ca. 2000 arrangementer her og i udlandet. Hertil kom en række operaudgivelser sammen med koncerter i Danmarks Radio og tv-operaoptagelser. Hertil kunne man lægge mine mange foredrag med kendte danske digtere og ikke mindst deres sange som indgik i programmerne ofte med min kone Bente ved klaveret.

Efter min pensionering har det været en stor fornøjelse stadig at synge og holde foredrag overalt i landet med de samme emner. Desuden har mir arbejde i mere end 30 år som formand for Blicher-Selskabet samt samarbejde med andre litterære selskaber været anledning til arrangementer rundt om i landet.

B&Oen blev slidt op og udskiftet med en par fremragende Revox’er, der optog professionelt.

Min første lp blev en indspilning i forbindelse med Nationalbankens Jubilæum i 1968. Her var jeg solist i første del af operaen Aladdin optaget under stor festivitas i Glyptotekets store sal.

På samme tid kom der gang i radiooptagelserne, ikke mindst med operette og danske sange, og jeg sørgede for at få dem optaget fra radioen. Fra min debutkoncert på konservatoriet forelå en glimrende optagelse af hele koncerten og på samme måde fik jeg sikret optagelserne fra foreningen Nordens sangkonkurrence som jeg vandt i 1971 i Sønderborg sammen med symfoniorkesteret. Det gav i de kommende år medvirken ved en række koncerter i Sønderjylland med bl.a. Bachs Juleoratorium.

I samspillet med et par gode venner fra Det Kgl. Kapel kom forslaget fra den ene, fløjtenisten og indehaver af et grammofonpladeselskab Eyvind Rafn, om jeg ikke skulle indspille en lp-plade. Det blev hurtigt til et meget stort repertoire og mange engagementer, så i september 1976 vovede jeg at gå i studiet med gode kolleger fra Det Kongelige Kapel. På fire timer sad der en hel lp på båndet, optaget i Kvikstudierne i Hellerup lystbådehavn.

Det tog blot fire timer, så var den første plade i hus, men vi havde selvfølgelig øvet os forinden og repertoiret var det, som jeg havde beskæftiget mig med i et års tid. Alle arrangementer og enkelte melodier skrev jeg selv for min foretrukne besætning guitar, violin, fløjte og kontrabas. Musikerne Per Walther, Eyvind Rafn og Johan Poulsen var alle med, også på de fleste af mine næste lp’er.

Dengang gav sådan en plade med danske sange og viser rigtig megen genlyd. Der var anmeldelser i de fleste aviser (det sker ikke i dag), og de var gode. Trubaduren blev jeg kaldt, og det er jo en fristende titel at rende rundt med som tenor. I et musiktidsskrift blev jeg sammenlignet med Aksel Schiøtz, så det gav selvfølgelig appetit på at lave flere plader.

Repertoiret var som nævnt især danske sange af vore allerbedste digtere og komponister. Jeg holdt koncerter både med og uden hjælp af musikerne fra kapellet. Det drejede sig bl.a. om Tivolis Koncertsal, hvor jeg blev indbudt seks år i træk, og det var vel var noget af det mest festlige, man kunne tænke sig. Samtidig var der bud fra hele landet, ikke mindst ved en række arrangementer i det fri, som f.eks. Rebildfesten, festerne på Jenle samt en række Foreningen Norden-arrangementer og De Danske årsfester i Sydslesvig. Dertil kom mange rejser til udlandet både med opera og koncerter, men også to turneer til USA.

I 1980 i 50-året for digterens død udkom Erik Harbo synger Jeppe Aakjær og denne beskæftigelse gennem et langt liv med den store digter kulminerede, da jeg i 2016 skrev en bog om ham. Egentlig skulle pladen have været ud hos CykelsmedenCarl Petersen i Holbæk, der udgav en mængde lp’er med danske kunstnere.  Men produktionen blev købt af Ole Høglund og hos ham udkom mine næste 8 lp’er.

I 1981 hed lp’en Du danske sommer, og den indeholdt alle de dejlige sange, som danske digtere har skrevet om vores bedste årstid. I 1982 blev det i 200-året for Steen Steensen Blicher til lp’en Kær est du fødeland, og 1983 hele to plader Den signede dag og Velkommen igen Guds en­gle små i samarbejde med KFUMs sangere i anledning af Grundtvigs 200-årsdag. I 1985 indspillede jeg En lærke let­ted og fejrede dermed 40-året for Danmarks befrielse, og denne interesse førte mig til den danske kirke i London den 4. maj til den lokale fejring af samme begivenhed.  I 1988 på opfordring af landsorganisationen Dyrenes Dag blev det til en lp med samme navn og endelig i 1990 efter mere end 20 års beskæftigelse med svenskernes nationaldigter cd’en Bellman om kroer, kvinder og Karons båd.

Alle disse udgivelser fik fine anmeldelser fulgt op af en lang række musikalske arrangementer på Det Kongelige Teater og også rundt om i landet. I mange år arbejdede jeg sammen med bassisten Johan Poulsen og fløjtenisten Lars Frederiksen.

De var også med til koncerter og lp-indspilninger. Lars og jeg mødtes mange gange i det hedengangne Galleri Sct. Agnes i Roskilde. Drivkraften og ildsjælen var galleriejer Valborg Nørby for hvem jeg i mange år ledede en række eftermid­dage med viser og sange i det gamle bageri. Her var altid stuvende fuldt. 

Blandt mine foretrukne pianister i de un­ge år var Ejvind Møller som jeg lavede en række radiooptagelser med og professor Friedrich Gürtler, der på vidun­derlig vis akkompagnerede mig ved mine to debutkoncerter i København og Roskil­de. Et godt bekendtskab med komponisten Otto Mortensen via konservatoriet blev det også til, og det er med stor glæde, at jeg gennem årene har sunget rigtig mange af hans sange.

Jeg har stor grund til at sige tak til alle disse musikere, hvoraf mange blev mine venner.
     Dertil kom de mange cd-udgivelser af operaer som jeg i disse år deltog i: Lulu – Boris – Siddharta – Ungdom og Galskab – Prinsesse Dajli – Amalie og dvd’en La Boheme fra 2008.

Optagelser fra disse lp’er sammen med mange nye optagelser dannede fra 2011 grundlaget for fem genudgivelser på cd de næste to år: Erik Harbo synger danske sange og Erik Harbo synger viser. Året før kom dvd’en Erik Harbo synger Bellman i Bymuseets Havesal i samarbejde med Selskabet Bellman i Danmark.

Det blev en stor oplevelse for mig da jeg blev instruktør på Roskilde Kammer Opera i årene 1994 – 1998. Vi havde professionelle sangere og musikere fra Det Kongelige Teater og spillede i den flotte sal på Hotel Prindsen. Vi spillede La Serva Padrona af Pergolesi, Pimpinone af Telemann og Apotekeren af Haydn. I La Serva sang den herlige sopran Lise Lotte Nielsen rollen som Serpina, selv udførte jeg den stumme rolle som tjeneren. Disse operaer opførte vi også på Hofteatret i København.

Jeg ville godt have fortsat som instruktør, men på Den kongelige Opera har det i de sidste 20 år ikke været nemt for danske sangere at få lov til at forsøge sig, selvom det var på den måde man tidligere udviklede instruktører. Jeg afleverede i årene efter 1996 tre forslag til Det Kongelige Teater i København sammen med scenografen Henrik Bloch. Det drejede sig om Kuhlaus Lulu, Hornemanns Aladdin og F.L.Æ. Kunzens Holger Danske. Henvendelsen var desværre forgæves, trods et stort arbejde både med scenografi og ikke mindst med redigering og forkortelser af librettoen. Det sidste kunne vor udenlandske chef ikke vurdere.

Hegermann-Lindencrone

Desuden bragte ansættelsen på Det Kongelige Teater mig i forbindelse med Knud Hegermann-Lindencrone fra 1988. Derved kom jeg til sammen med bl.a. bibliotekar Marianne Hallar og andre ansatte på teatret at deltage i arbejdet med at sikre for offentligheden den unikke samling af forestillinger som han og hans assistenter havde optaget i årene 1948-1988, med tilladelse fra teatret og fra kunstnerne. Samlingen blev anbragt på teatret med kopier på Statsbiblioteket i Aarhus.

Jeg blev efter opfordringformand for Udgiverselskabet Hegermann-Lindencrone, der har udgivet 30 produktioner siden 1998 med uddrag af eller med hele forestillinger fra Det Kongelige Teaters repertoire.

Siden 1998, hvor Den Kongelige Skueplads fejrede sit 250-års jubilæum, har jeg og min kollega Uffe Henriksen udsendt de omtalte 30 optagelser af skuespil, operaer og solo-cd’er fra dette arkiv. Det har medført et større teaterhistorisk skrivearbejde i forbindelse med dokumentationen af disse optagelser samt et ikke mindre båndaflytningsarbejde og sikring af tilsagn fra de medvirkende. De medfølgende booklets er ofte på 28 sider. Dette arbejde medfører også kronikker og foredrag i samme forbindelse. I 2013 udkom tre cd’er: Lauritz Melchior (3cd), Rigoletto med Nicolai Gedda (2cd) og Heibergs Nei. I 2019 udkom Don Juan og i 2020 Fidelio iforbindelse med Beethovens 250 år. Nu er der også mulighed for nye udgivelser i forbindelse med Trehundrede året for dansk Teater.

Om den litterære side og udgivervirksomhed
Min musikinteresse gjorde dog ikke interessen for litteratur mindre, og de mange koncerter med danske sange og viser allerede fra 1970 satte atter gang i systematiske litterære studier og gav også anledning til en lang række foredrag om danske digtere. Jeg krydrede foredragene med sang, en kombination der faldt i god jord og som jeg var ene om. Udgivelsen af lp’erne med sange af danske digtere nødvendiggjorde stor research i dansk poesi, en herlig fornøjelse, som enhver burde unde sig selv. Det blev til foredrag om litterære og musikalske emner over hele landet på folkeuniversitetet, i oplysningsforbundene og lignende kredse, og dermed også kronikker og radioudsendelser om Kaj Munk, Jeppe Aakjær, Steen Steensen Blicher m.fl.
     Det var dog Steen Steensen Blicher, der havde interesseret mig mest fra det første kig på bøgerne i min fars reol, bl.a. E Bindstouw fra 1882 med Carl Thomsens tegninger. Anskaffet af min bedstefar omkring udgivelsestidspunktet. Samme bedstefar Jens Peter Harbo var lærer, forfatter og slægtsforsker, et job, der ofte tilfaldt den lokale skolelærer. Hans bevarede arkivalier satte mig tidligt i gang med studier i gamle papirer, herunder også Blichers.
     Fra 1989 tilfaldt posten mig som formand for det agtværdige Blicher-Selskab, der på dette tidspunkt allerede havde haft et årelangt samarbejde med bl.a. Gyldendal. Især om Blicher har jeg skrevet flere bøger: St. St. Blicher og Himmelbjerget – Himmelbjergfesternes historie i forbindelse med fejringen af 150-året for Grundloven 1999 og Frøkenen fra Hald 2008. Bogen, der handler om Blichers barndomsveninde og halvkusine Charlotte Amalie Schinkel, kunne bringe Charlottes aldrig trykte ungdomserindring og en lang række breve m.m. Materiale, der stadig har betydning i Blicherforskningen.

I oktober måned 2016 udgav jeg bogen Sådan var Aakjær – også med et stort afsnit om Aakjærs arbejde for Blicher og hans liv.I en række kapitler skildres Aakjærs liv og hans fremragende digte og sange, sange som jeg har sunget tilbage fra min barndom. Desuden er der en skildring af Aakjærs datter Solvejg, som jeg besøgte mange gange, når jeg sang på Jenle.

Med bogen fulgte en dvd med TV-Vests optagelser fra Jenle og en cd med mine Aakjærsange.

I mine mange år som tillidsmand også for skuespillerne lærte jeg mine kolleger godt at kende. Her gjaldt det dog, at man måtte lære at holde kæft, hvis man skulle hjælpe sine kolleger i penible sager, og dem var der ofte nok af. Men at have været kollega med Bonna Søndberg, Lone Koppel, Ib Hansen, Gurli Plesner osv. det er meget godt at tænke tilbage på. Jeg har også oplevet en Poul Reumert, en Clara Pontoppidan, en Ebbe Rode, en Bodil Kjer, en Henning Moritzen for blot at nævne nogle få.

En række andre interesser har også optaget Erik Harbo gennem årene. Han begyndte tidligt at fotografere, og da smalfilmen holdt sit indtog var han med på 8 mm-bølgen gennem mange år. Det afløstes af videokameraet, og dette holder ham stadig beskæftiget, sammen med gode venner i Roskilde. Det er blevet til  mange optagelser i forbindelse med Blicher, litterære situationer og ikke mindst rejser til de sydlige egne af Europa herunder yndlingslandet Italien, hvis sprog han og hans kone Bente ynder at betjene sig af.

Anmelderne skrev om koncerter og plader bl.a.: Danske viser og sange: Høj musikalsk standard…(Week.Av.), …Erik Harbo som den sanger, der magter at følge i Aksel Schiötz’ fodspor… (Danish Music).

Om Jeppe Aakjær lp’en: Danske pletskud: Hvor ville man kunne møde noget mere charmerende, mere musikalsk og rørende og sandt end Erik Harbos nye plade med sange og viser af Jeppe Aakjær…(Pol.), …men allersmukkest når han selv slår strengene på sin guitar, og stille og rolig udsynger sin bonde- eller aftensang, og med en rent ud forbilledligt tekstdeklamation…KD

Om Du danske sommer: Den danske sommer fortolket af en vidunderlig stemme…Samtlige musici spiller med en lethed og en tone, der tolker den danske sang ypperligt…(Morsø Folkeblad) Vor danske henrykkelse.. Hans Andersen Jyllandsposten.

Om Blicherlp’en: … Indtrængende og med værdighed synger han disse stemningsbilleder, hvis danske tonefald og indhold slet ikke kan tåle at blive udsat for folkesangere med fodformede stemmebånd… Jyllandsposten. …En af frontkæmperne i den bevægelse, der atter har gjort den danske sang populær, er operasangeren Erik Harbo. Og han har for længst placeret sig som en af vore bedste fortolkere af den danske sangskat… Dagbladet.

Om Bellman : »Den nye CD med Erik Harbo slår hans navn fast som en fremragende visesanger« (Dagbladet), »Erik Harbo er stærk som fortolker« (Jyllandsposten), »Harbos Bellmanfortolkning er musikalsk en stor nydelse«, »Harbos dramatiske talent holder de udvalgte sange frem som de kuriøse musikalske perler de i virkeligheden er« (KD).

I 2008skrev Jens Henneberg i Nordjyske bl.a.: Erik Harbo er med sin smidige stemme en fornem fortolker af de danske sange og salmer. Ingen vil glemme den oplevelse, det var at høre hans udgave af Kingos karske “Sorrig og glæde” til den gamle, gravitetiske sarabande-dansemelodi. Man følte sig hensat til 1600-tallet, da han uden akkompagnement syngende gik ned gennem den nøjsomt udsmykkede, lavloftede kirke. Det var et stemningsfyldt øjeblik! Ellers sang han sange af de jyske forfattere Blicher og Aakjær – tekster og melodier, der er blevet en kær folkeeje. Man hæftede sig også ved den smukke fortolkning af Carl Nielsens og den unge, længselsfyldte Oehlenschlägers hjemvesang “Underlige Aftenlufte”, og af Heibergs og Weyses “Natten er saa stille”. Ingen har vel som tyskeren Weyse fortolket danskernes inderste følelser.

Romantikken har altid haft en stor plads i vore hjerter, og som den artikuleres af Erik Harbo rammer den det dybeste i vort sind. Hertil kom prøver på Erik Harbos egne kompositioner til danske sange. Smukt udtrykte de tekstens stemninger som i Oehlenschlägers “Hvor blev I røde Roser” og i Marianne Bergs “Morgen i april”. Han artikulerer her en meget dansk tone.

Erik Harbo viste sig også som en flot fortolker af europæisk 1500- og 1600-tals musik med blandt andet en medrivende udgave af den store lutspiller John Dowlands “Come again”, inden han rundede eftermiddagen af med at give et eksempel på sin eminente Bellmannfortolkning.

Det er befriende at høre de danske sange sunget så trofast mod tekst og melodi som i Erik Harbos versioner. Han er en ydmyg fortolker, der ikke står mellem sangene og tilhørerne eller synger sangene i selvvalgte taktfaste, rytmiske sammenhænge eller med langtrukne vokaler.

Erik Harbo, R 12/5-1937. Læreruddannet med efterfølgende sangstudier i Odense og København (hos docent Anne Marie Mortensen) Operaakademiet 1964-67, efterfølgende studier hos bl.a. Karl Schmidt Walther, Vagn Thordal og Aksel Schiøtz. Ansat i DKTs operakor 1967, som operasanger sammesteds fra sæson 1970/71.

Vigtigste opgaver: Kaptajnen i Wozzeck, Herodes i Salome, Polidoro i La Finta Semplice, Bardolfo i Falstaff, Schuiskij i Boris Godunov, Karig Nidding i Danefæ, Sporting Life i Porgy and Bess, Rane Joensen i Drot og Marsk, Goro i Butterfly, Idioten og Schuiskij i Boris Godunov, Kejseren i Turandot, Triquet i Eugen Onegin, Fløjte i En skærsommernatsdrøm, Monostatos i Tryllefløjten, Boles i Peter Grimes, Hr. Leonard i Maskarade samt utallige mindre partier i mange års operapertoire på DKT. Dertil kommer udenlandske engagementer med hovedroller bl.a. i Kiel og Bonn.

Siden en lang karriere som forfatter og foredragsholder.